Jeg var så heldig at fejre nytår i Berlin. Jeg og en lille flok tøser havde lejet en lejlighed ved Beussel Strasse, og den var super lækker. Hvis man er flere afsted, kan det helt klart anbefales at leje en lejlighed istedet for at bo på hotel, også selvom det kun er en forlænget weekend.
Dagene i Berlin brugte jeg på at shoppe, gå rundt og nyde den dejlige stemning, og gå ud og spise om aftenen. Den første aften tog vi på den berygtede Das Klo bar, som er et skørt og mærkværdigt sted, bordene hopper og drinks bliver serveret i pisse potter. Her mødte jeg nogle der anbefalede området omkring Eberwalder Strasse, der efterfølgende er blevet mit yndllings sted i Berlin.