', 'auto', {'allowLinker': true,'cookieDomain': 'auto','name': 'personal'}); common_set() ga('personal.send', 'pageview'); ga('create', 'UA-30244962-1', 'auto', {'allowLinker': true, 'cookieDomain': 'auto', 'name': 'oneclick'}); common_set() ga('oneclick.send', 'pageview');
The Storm

IPSF verdens kongres i Thailand

Da jeg skal afsted på min anden kongres på mandag, vil jeg benytte lejligheden til at fortælle om min første.
I sommer tog jeg til Hat Yai i Thailand med fire andre farmaceut studerende til International Pharmaceutical Students Federation (IPSF) verdens kongres. Her mødes farmaceut studerende fra hele verden til generalforsamling(GA), workshops, og fester. Man lærer en masse om andres studieformer, kulturer og får en masse nye bekendtskaber. Hvis du vil vide mere om IPSF kan du se deres hjemmeside her.
Opening Ceremony
Den første aften efter ankomst blev der holdt åbnings ceremoni, der blev holdt taler og de officielt delegerede skulle have overakt deres flag. Jeg var en officielt fra Danmark, sammen med to andre, og det var en stor oplevelse at trykke IPSF Præsidenten i hånden og holde det danske flag op foran 500 farmaceut studerende.
General forsamling
Som officielt delegeret skulle man komme til GA’s, her skulle vi f.eks. godkende bestyrelsens årsrapporter, vælge hvor kongressen skal holdes om 2 år og vælge ny bestyrelse. Det var en af de tunge poster, at holde sig vågen til, gennem lange diskussioner, men også noget af det mest fantastiske da den ny valgte præsident var dansk.
Auktions Aften
IPSF har en fond der giver støtte til farmaceut studerende der gerne vil med på kongressen, men ikke har råd. Til at samle penge ind medbringer hvert land en national gave, vi kom med en H.C. Andersen bog og så bliver der holdt auktion. Man blev helt grebet af stemningen, og fik helt lyst til at købe sig fattig i de lækre ting. Selv havde jeg udset mig en kappe fra Portugal, og håber inderligt at jeg kan spare op til den, til næste kongres, da den blev budt over.


International aften
International aften er en af de største aftener. Her tager hvert land noget mad og drikke med, vi havde hjemmelavet bolche shots og rugbrødsmadder med, og man har en national dragt på. Desværre fik ingen smagt rugbrød da vi ikke nåede at forberede, men shots med Vicks Blue, Tyrkisk Peber og Kongen af Danmark smag var meget populære. Mens man gik fra bod til bod og smagte på Sangria eller australsk chokolade kiks, skulle hvert land også optræde med f.eks en dans på scenen. Det endte ud i en kæmpe fællesdans med folk fra hele verden og det gav den bedste stemning nogensinde.
Kano tur
Kongressen går ikke kun ud på at sidde til GA’s og feste. Der var også planlagt ting hvor vi skulle være aktive. En af dagene tog vi ud og sejlede i kano, langt ude i de thailandske skove. Det havde et snært af river rafting, og jeg formåede da også at falde i vandet flere gange.
Galla aften
Den sidste aften blev der traditionen tro holdt galla. Her skulle alle stadses op til det ypperste og der blev holdt en smuk og uforglemmelig fest. Jeg følte mig som en superstar gående op af den røde løber, med fotografer for enden, til at forevige aftenen.
Kulturen
Når vi ikke var til kongressen, og en sjælden gang kunne finde tid til at gå ud, tog vi f.eks. på det lokale flydende markede for at shoppe og hygge sig. Her fik man lov til at opleve noget af den Thailandske kultur, og jeg bød den danske delegation på Papaya salat, som er en af mine livretter.
Generelt fik vi super lækker mad efter min smag, nu er jeg jo halv thailænder, og er vokset op med meget af det. De serverede buffet og det var en ny af mine livretter hver dag. De tog også hensyn til om man spiste vegetar eller halal mad.
Bangkok
Efter kongressen havde jeg planlagt to nætter i Bangkok, uden at vide hvor jeg skulle bo. I lufthavnen mødte jeg så en fra kongressen, og hun tilbød mig at bo på hotel med hende, da hun havde booket et dobbelt værelse. Det viste sig så at være Biyoke Sky Hotel, som er Thailands højeste hotel, her fik vi et værelse på 50. etage.
De to dage fik vi til at gå med shopping, se templet Wat Phra Kaew og mødes med andre fra kongressen der også var i Bangkok. Mange blev i Thailand efter kongressen for at rejse rundt, enten med IPSF post kongres turen eller på egen hånd.
Næste år bliver kongressen holdt i Hurghada i Egypten, og jeg skal helt klart med. Men nu gælder det European Pharmaceutical Students Assosiation (EPSA) Autumn Assembly i Birmingham, der starter på mandag. Der vil jeg selvfølgelig blogge fra.
Thanks to my friends in IPSF for letting me borrow thier pictures
Vive la Parmacie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Storm